fredag den 10. september 2010


En ukrudtsplante det er mig.


En ukrudtsplante, måske en tidsel, skvalderkål og des lige. Det vokser kraftedme frem overalt. Og når man fjerner det, kommer det gudhælpemig tilbage! Bare endnu flere forbaskede ukrudtsplanter. Spreder sig! SpREDER SIG! Over det hele! Gele.


Men altså, de bliver ved med at komme. Man tror egentlig de er væk, men de forsvinder i sandhed aldrig helt.


Hvorfor er en tidsel ukrudt? Hvorfor er græs lige pludselig ukrudt, fordi det fucking bare vokser, netop dér, hvor man ikke vil have. Og det kunne det jo ... i grunden lade være med. For dælen da.


Jeg elsker nu i grunden tidslen. Den er sgu så pæn. Så pæn, ideed. Og ved I hvaD ? Tidslen den er mig - den er ekstremt irriterende, forsvinder kraftedme aldrig, men den har en forbandet pæn lilla blomst!

4 kommentarer:

  1. mælkebøtten har altid været min yndlingsblomst.

    SvarSlet
  2. Det er forfærdeligt, når mennesker skærer halsen over på dem med plæneklipperne

    SvarSlet
  3. pyt. de er der jo stadig. de kan ikke slås ihjel. nogle gange hjælper denne likvidering blot til formering.

    SvarSlet
  4. Det er korrekt, men det er nu alligevel lidt sørgeligt, synes jeg.

    SvarSlet