Med en hættetrøje med rummænd. Jeg hører korkpropperne sprænge, og jeg føler mig en smule malplaceret. I min hættetrøje med rummænd.
Fædrene konverserer energisk, mens en bedstemoders høje hæle klikker i mod flisegulvet. Lyden minder hende om den dag, hun selv fik sin realeksamen. Tankerne går derefter til fotografierne af forældre med huer på, som står i de gamle stuer. Og bedstemoderen må klemme hårdt omkring en stoleryg for at begribe situationen. Så kommer barnebarnet ud. Det får huen på.
Og jeg sidder i min hættetrøje med rummænd. Og jeg føler mig malplaceret, men kan alligevel næsten mærke huens vægt på mit hår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar