Et dødt lig - det var den tanke jeg fik, da jeg kom ind i bygningerne. Som at se et lig af en af sine elskede. Dødt.

Men stjernen lyste op, og mindede mig om svunde tider. Mig og stjernen så for en stund glemte tider. Tider, som var forsvundet i hverdagens riv og jag. Men stjernen så alt og glemte aldrig. Stjernen og jeg så det sammen. Og pludselig var det ikke helt så dødt alligevel.