Og en gang imellem, kommer der en sådan følelse op i mig, at jeg ved rette betingelser frygter for mit psykiske velbefindende. Det er følelsen af selve Alt.

Så sent som for fem minutter siden, trådte jeg ud af badeværelset. Trådte forsigtet hen over den sovende hund. Og pludselig måtte jeg tage fat i dørkarmen, fordi det ramte mig. Storheden ved, at netop jeg stod netop dér, med netop dén sovende hund.